Sådan foregår varmforzinkningen
Fra indgangskontrol til færdigt, dokumenteret emne — trin for trin.
Trin for trin
- 01
Indgangskontrol og ophæng
Godset ophænges på krogstativer, hårnåle eller tråd — afhængigt af vægt og størrelse.
- 02
Kontrol og forberedelse
Vi kontrollerer for udluftnings-, dræn- og ophængshuller; manglende huller bores. Malingsrester og kraftig olie fjernes, om nødvendigt ved slibning eller afbrænding.
- 03
Bejdsning
Emnet bejdses i saltsyrekar (10 % opløsning) og renses for rust og glødeskaller. Bejdsetiden afgøres af overfladen — fra 2 timer til 2 døgn.
- 04
Afsyring
Skal gammelt zink fjernes, afsyres emnet i saltsyrekar.
- 05
Fluksbehandling
Godset ophænges under rundbanekraner og dyppes i fluskar som forberedelse til zinkbadet.
- 06
Varmforzinkning
Emnet sænkes i smeltet zink og får sin beskyttende zinkbelægning.
- 07
Kvalitetskontrol og dokumentation
Afsluttende kontrol og dokumentation iht. gældende standarder.
Kvalitet, miljø og sporbarhed
Ledelsessystem
Hele forretningsgangen styres efter et ledelsessystem baseret på ISO 9001. Kvaliteten sikres iht. DS/EN ISO 1461 gennem målinger, registreringer og kvalitetskontrol på kar og processer.
Sporbarhed
Gods CE-mærkes ikke efter EN 1090-serien, da denne er en produktionsstandard for færdige byggeprodukter. Sporbarhed er i stedet sikret via certifikat på zinken.
Miljø og arbejdsmiljø
Vi driver virksomheden efter vilkårene i vores gældende miljøtilladelse. Arbejdsmiljøet er organiseret efter Arbejdstilsynets regler — NDG figurerer med grøn smiley.